Handelsbetingelser

Generelle handelsbetingelser af 10. november 2021

Gældende for fysiske varer/produkter, for software/app læs her.

GetUpp A/S
Nupark 51
7500 Holstebro
Danmark
CVR: 41818069
Tlf: 31 16 01 01
E-mail: support@getupp.io
Åbningstider: mandag – torsdag kl. 9-15, fredag kl. 9-13.

Bemærk, at disse handelsbetingelser kun er gældende for salg og service i Danmark. For produkter eller serviceydelser til levering i udlandet, kan andre betingelser være gældende, og du bør kontakte os på forhånd.

Vi handler med erhverv og offentlige institutioner, det vil sige at det forudsætter oplysning om et gyldigt

CVR-nr., som vil ligge til grund for kreditvurdering.

Priser

Alle priser er eksklusive moms og fragtomkostninger, medmindre andet er angivet.

Priserne er dagspriser, og kan ændres uden forudgående varsel.

Fragtpriser gælder for levering i Danmark, dog ikke Grønland og Færøerne.

Vi tager forbehold for trykfejl og øvrige forhold.

Generelt vil priser afgivet i et tilbud være gældende i 30 dage fra tilbudsdato. Priser vil i øvrigt kunne justeres som følge af valutakursændringer, afgiftsændringer eller leveringssvigt.

Betaling

Betaling sker ved fremsendelse af faktura.

Betalingsbetingelser er 14 dage netto, medmindre andet er aftalt.

Betaling af faktura skal ske senest den dato fakturaen angiver som seneste rettidige betalingsdato. Såfremt betalingen sker efter forfaldsdato, beregnes 2% i rente pr. måned indtil det forfaldne beløb er betalt.

Fortrydelsesret

Erhvervskunder og offentlige institutioner har ingen fortrydelsesret.

Levering i Danmark

Levering sker ab lager.

Som udgangspunkt, aftales leveringstidspunkt individuelt med din konsulent/rådgiver.

GetUpp A/S samarbejder kun med anerkendte og professionelle fragtfirmaer i Danmark. Levering sker som udgangspunkt til kantsten, ved fast underlag og i gadeplan.

Det er muligt at tilkøbe op- og ind- bæring, skriv til os på support@getupp.io for priser.

Kunden/modtager har pligt til at kontrollere forsendelsen ved modtagelse, dvs. kontrollere den ydre emballage. Hvis der er brud på pap, folie, kasse eller anden synlig skade på emballagen, SKAL der gøres indsigelse overfor fragtmanden, så dette bliver noteret på stedet.

Mangel på indsigelse kan medføre at eventuelle senere konstaterede skader på varen skal udbedres for kundens egen regning.

Synlige skader på godset:

Opdager du synlige skader og mærker på godset ved modtagelse, skal du notere dette på fragtbrevet. Du må aldrig kvittere på et fragtbrev uden at gøre anmærkninger på fragtbrevet, hvis der er synlige skader.

Bemærk, at beskadiget pakker ikke må åbnes, før du har kontakt til os.

Skader på varen, som først kan konstateres efter udpakning, SKAL meldes til GetUpp A/S senest 5 dage efter modtagelse. Skriv til os på support@getupp.io.

Det er muligt at tilkøbe op- og ind- bæring, skriv til os på support@getupp.io for priser.

Vi forbeholder os retten til at levere en ordre af flere omgange (del-levering).

Kommer en pakke retur grundet forkerte oplysninger, manglende afhentning, nægtet modtagelse eller anden årsag forårsaget af køber, forbeholder vi os retten til at opkræve eventuelle udgifter for genforsendelse eller lignende.

Levering udenfor Danmark

For levering til udlandet, skriv til os på support@getupp.io for tilbud, fragtpriser og leveringstid.  

Brugsanvisning og samlevejledning

I det omfang det er nødvendigt, følger der en brugsanvisning og/eller samlevejledning med produktet. Formatet kan være papir, PDF eller YouTube. Sproget kan veksle mellem dansk og engelsk.

Forbud mod videresalg

Når du handler hos os, bekræfter du, at du ikke køber med henblik på videresalg.

Som erhvervskunde og offentlig institution vil der altid være en mængdebegrænsning svarende til hvad vi kan levere.

Produktansvar

Vi er kun forpligtet til at erstatte skaden som følge af et defekt produkt, hvis der foreligger dokumentation for, at vi har udvist uagtsomhed i forhold til produktet. Vi hæfter ikke for driftstab, avancetab eller andre indirekte tab.

Ejendomsforbehold

Vi beholder ejendomsretten til de leverede varer, indtil den fulde købssum er betalt. Alle omkostninger i forbindelse med håndhævelsen af ejendomsforbeholdet påhviler køber.

Reklamationsret

Til erhvervskunder og offentlige institutioner yder vi 12 måneders reklamationsret fra oprindelig fakturadato.

Der kan være tilfælde, hvor producenten yder garanti udover 1 år, hvorfor det enkelte produkt kan have udvidet producentgaranti. Det er dog ikke gældende for hele ordren, men kun det enkelte produkt.

Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, men det afhænger af situationen. Ombytning eller reparation medfører ikke, der løber en ny 12 måneders reklamationsperiode.

Opdager du en fejl eller mangel, skal du snarest muligt og indenfor rimelig tid kontakte os med en beskrivelse af fejlen og manglen. Hvis du reklamerer indenfor 2 måneder, vil fejlen altid være rettidig.

Reklamationsretten bortfalder, hvis fejlen og manglen er forårsaget af køber som følge af fejlagtig reparation, håndtering, groft misbrug eller lignede.

Ved reklamation kan der rettes henvendelse på +45 31160101– eller skriftligt til support@getupp.io med dokumentation og en beskrivelse af fejlen. Det kan være en god ide at medsende en kopi af din faktura. Vi vil hurtigst muligt kontakte dig og aftale nærmere omkring det videre forløb i forhold til udbedring, ombytning eller reparation.

Vi bestræber os naturligvis på at behandle reklamationssager så hurtig som muligt. Såfremt der er tale om produktfejl, som skal testes og eventuelt udbedres af vore leverandører, kan der i nogle tilfælde være behov for at sende produktet til udlandet, hvilket vil forsinke processen.

Såfremt eventuel reklamation viser sig uberettiget og ikke skyldes defekt i udstyret, vil transportomkostninger ved frem- og returforsendelse af udstyret, eventuelt skulle betales af kunden.

Persondata

Alle informationer behandles efter Persondataloven.

For at levere din ordre, skal du som minimum oplyse disse personoplysninger: navn, adresse, e-mail og telefonnummer. Både dine personoplysninger og ordrehistorik registreres og opbevares i 5 år, hvorefter oplysningerne slettes.

Hos os er dataansvarlig: Ronnie Rahbek

Som registreret har du altid mulighed for aktindsigt og ret til at gøre indsigelse mod registreringen i henhold til Persondataloven. Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til.

Hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen, kan du skrive til os på support@getupp.io

Brug af cookies

Vores hjemmeside og mailprogram anvender cookies til statistik og indstillinger. Ved at bruge vores hjemmeside og vores mailprogram accepterer du brugen af cookies. Vi anvender alene disse med henblik på at gøre vores hjemmeside endnu mere kunde- og brugervenlig.