Adfærdsændring​

Vi hjælper dig på vej via adfærdsdesign og nudging

Vi giver dig et kærligt skub i den rigtig retning

Som en del af vores konceptudvikling har vi taget udgangspunkt i en række teorier inden for nutidens forståelse af menneskets adfærd og rationalitet – eller mangel på samme.

 Det kan du læse meget mere om her på siden, og hvordan GetUpp Assist kan blive din personlige hjælper, som kan få dig op af stolen.

Hvad er nudging?

Kort fortalt, er nudging en metode til at påvirke menneskets adfærd og skabe adfærdsændringer. Det gøres ved, at man designer modtagerens beslutningskontekst for derved at påvirke hans beslutning eller adfærd i en forudsigelig retning. Beslutningskonteksten skal ses som det sted eller det øjeblik, hvor modtageren skal træffe en beslutning og agere på baggrund af beslutningen.

Således er nudging med til at guide og forme vores valg i en given situation og metoden sigter efter at påvirke vores adfærd i en bestemt retning, som er hensigtsmæssig for både afsenderen og for modtageren.

Nudging anses ofte som ”et kærligt skub i en bestemt retning”.

Grundtanken i denne metode er, at det er nemmere at ændre på vores omgivelser end på vores holdninger og tankemønstre for at få os til at udføre en bestemt handling.

Nudging og adfærdsdesign bygger på en evidensbaseret metode til at skabe adfærdsforandring – en metode, der beror på mere end 40 års forskning i psykologi og adfærdsøkonomi. Det kan du læse mere om i næste afsnit.

Adfærdsdesign og den bagvedliggende teori

Den traditionelle, økonomiske teori bygger på en antagelse om, at vi mennesker er rationelle og altid træffer beslutninger ud fra en velbegrundet og rationel beslutningskontekst. Sådan forholder det sig dog langt fra altid.

De seneste 40 års forskning inden for adfærdsøkonomi og psykologi bygger derimod på en videnskab om, hvordan vi som mennesker i virkeligheden træffer beslutninger og agerer. Her er det blevet bevist, hvordan vi ikke altid handler rationelt grundet vores psykologi.

For vi er bare mennesker. Virkelige mennesker.

En af antagelserne i den traditionelle, økonomiske teori har været, at individets viden og vilje går hånd i hånd med vedkommendes adfærd. Dvs. at hvis vi ved dét, og vi vil dét, så gør vi dét da.

Men gør vi så egentlig det?

Spiser vi sundere, motionere vi mere, og drikker vi mindre alkohol blot fordi vi ved, at det er sundt og fordi vi gerne vil?

Nej, vel?

Der forligger en stor mængde evidens for, at vi mennesker har kognitive begrænsninger, vaner, mm., som gør os tilbøjelige til at træffe irrationelle beslutninger og agere uforudsigeligt snarere end at handle rationelt. Det er nemlig påvist, at der er en meget svagere sammenhæng mellem viden, intention og vores endelig adfærd, end tidligere antaget.

Hvorfor intentioner ikke er nok til at udføre den ønskede handling

En af de vigtigste faktorer for om vores intentioner medfører den ønskede handling, er vores motivation.

Motivation kommer i bølger. Den ene dag kan vi for eksempel være vildt motiverede for, at begynde at løbe, men den næste dag er vi knap så motiverede.

Der eksisterer dog mange andre psykologiske faktorer end vores begrænsninger i motivation, der har indflydelse på, om vores intentioner føres ud i livet.

Vi har nemlig begrænsninger i vores hukommelse – så måske glemmer vi, at komme ud at løbe. Og vi har begrænsninger i vores opmærksomhed – så måske bliver vores opmærksomhed lige fanget af noget andet end den der løbetur. Og så har vi begrænsede ressourcer hvad angår selvkontrol og viljestyrke til at udføre vores ønskede handlinger.

Derudover har vi, som sagt, også en begrænset rationalitet, som bl.a. skyldes vores kognitive bias. Endvidere har vi vaner, der påvirker vores beslutninger og adfærd. Endelig er der social indflydelse, som forklarer, hvordan vores adfærd påvirkes af hvad andre gør.

Det er således blot nogle af årsagerne til, at vores intentioner ikke altid fører til en ønsket handling.

Dermed kan menneskets begrænsede rationalitet, altså være med til at forklare, hvorfor vores gode intentioner ikke altid bliver til noget.

Så det er derfor helt normalt at den tiltænkte løbetur ikke altid bliver til noget, på trods af, at du ved det ville være sundt og at du faktisk også har intentioner om at snøre løbeskoene. Der er nemlig både vaner, bias og kognitive begrænsninger i såvel motivation, hukommelse og opmærksomhed, som står i vejen for at komme af sted.

Det er her, nudging kan være den perfekte løsning! Nudging kan hjælpe dig med, at give de gode intentioner et kærligt skub.

Nudging og GetUpp Assist​

Hvis man gerne vil hjælpe nogen med at udføre en bestemt handling, så skal man gøre det nemt for dem.

Derfor har vi udviklet en teknologisk enhed, som vi kalder GetUpp Assist. Den skal gøre det nemt for dig, at huske at rejse dig fra kontorstolen i løbet af arbejdsdagen.

GetUpp Assist er en lille enhed du sætter på siden af dit hæve-sænkebord, og som nudger dig til at komme op at stå.

Når først du har installeret GetUpp Assist, skal du ikke gøre andet end at følge dens små påmindelser i løbet af dagen. Du kan nemlig præ-definere, hvor lang tid du samlet set ønsker at stå op hver dag. GetUpp Assist vil så, via en LED lys indikator og en lille vibration, påminde dig om, hvornår det er tid til at stå og hvornår du bør sætte dig igen.

Men hvorfor er det lige, at GetUpp Assist kan hjælpe dig med, at komme op af kontorstolen hver dag? Hvorfor er disse påmindelser så effektive?

Det er de, som sagt, fordi vi mennesker har vaner, bias, og kognitive begrænsninger i både motivation, hukommelse og opmærksomhed. Derfor husker og gør vi ikke altid det, vi gerne vil.

Og hvis du tænker på din hverdag, så ved du det jo egentlig godt. Det er jo derfor vi lægger halstørklædet i jakkeærmet for ikke at glemme det, eller stiller vitaminpillerne ved morgenmadsskålen for at huske, at spise dem hver morgen.

Vi nudger altså os selv med alle mulige former for påmindelser i løbet af dagen, fordi de fungerer som en hjælpende hånd til vores begrænsede ressourcer i både motivation, hukommelse og opmærksomhed.

GetUpp Assist kan blive din personlige hjælper på arbejdspladsen, så du får skabt en arbejdsdag med mere variation og bevægelse.

Hent app’en allerede i dag og få gratis adgang i 30 dage